På cykel omkring Marielyst Feriepark & Camping

132 kilometer langs Falsters kyster ved Østersøen, Grønsund, Storstrømmen, Smålandshavet og Guldborgsund.

Den afmærkede cykelrute Falster rundt byder på storslåede udsigter, flotte landskaber og mange oplevelser undervejs.

Nyd de hyggelige købstæder, de mange sandstrande og seværdigheder. Gør holdt ved vandet eller i skoven og tag en afstikker til havs med minifærge eller kano.

Falster rundt er en meget naturskøn cykelrute, som er velegnet til en forlænget weekend. De 13 informationstavler, som er opsat på ruten, guider cyklisten Falster rundt langs kysten. Cykelruten Falster Rundt nr. 40 følger den nationale cykelrute 7, 8 og 9 på en stor del af turen, og desuden Sundruten.

På de små veje og fine stier kommer man forbi:
Gedser, Danmarks sydligste by med udsigt over Østersøen
Hasselø Plantage ud til Guldborgsund
Nykøbing Falster - Falsters hovedstad med butikker, spisesteder, svømmecenter, Middelaldercenter, Zoo og seværdigheder
Sundruten langs Guldborgsund med godserne Ny Kirstineberg, Pandebjerg og Vennerslund

Nordfalster med bakkeland og flot udsigt ved Vålse Vig, Gåbense og Sortsø
Nr. Alslev med svømmecenter, krokodillefarm og andre seværdigheder

Stubbekøbing - en hyggelig købstad, (motorcykelmuseum) hvorfra der sejler minifærge til Bogø om sommeren.


Østkysten med de store skove, blandt andet bøgeskov helt ned til Østersøen, hvorfra H.C. Andersen i sin tid badede
Hesnæs med særprægede huse

Fortidsmindeskoven Halskov Vænge
Herregården Corselitze, hvor parken er åben for besøgende

Marielyst med imponerende sandstrand, Bemærk det er ikke tiladt at cykle på diget.

På enkelte strækninger af ruten køres på grus, hvor cykler med smalle dæk (racercykler) ikke kan anbefales, men der er omliggende asfaltveje, som kan benyttes, længere inde fra kysten.

God tur!

 

Online Booking
Søg
Ankomstdato:
Afrejsedato:
Nyhedsbrev
E-mail:
Afmeld
Tilmeld
Bestil
Campingpas


klik her
Betal
Copyrigh © Marielyst Feriepark og camping - Tlf: (+45) 70 20 79 99 - E-mail: info@marielyst-feriepark.dk
Powered by Compusoft A/S